
Morgenmad og inspiration
Vi holder et oplæg af en times varighed, mens der er kaffe og
morgenmad. Så stil vækkeuret og kom og oplev 1508s dygtige
fagpersoner fortælle om hands on erfaring inden for design,
teknologi og services.
Vi planlægger løbende flere boostere, så følg Morgenboosteren på Facebook og bliv opdateret,
når vi har nye arrangementer på tapetet.
Du er også meget velkommen til at komme med forslag til emner
indenfor koncept, design, kommunikation, strategi og teknik, du
gerne vil høre noget om - skriv til Ditte Graakjær (dgr@1508.dk).
Tilmelding
Det er gratis at deltage, og du kan tilmelde dig nedenfor. Der er
et begrænset antal pladser, så tilmeld dig allerede nu.
Du vil inden for et par minutter modtage en mail med bekræftelse
på din tilmelding. Vi kontakter dig hurtigt, hvis arrangementet
skulle være overtegnet.
Sted
1508, Wilders Plads 13 A, 2., 1403 København
K
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------
FÅ DIGITAL INSPIRATION TIL 2012 (Boosteren er
afholdt)
Onsdag den 22. juni 2011 kl. 9.00 til 10.00.
Inden længe skal I til at planlægge jeres digitale aktiviteter for
2012. Et stigende antal medier og muligheder gør ikke opgaven
lettere. For hvad er egentlig det vigtige for kunderne i
2012?
Det spørgsmål har vi stillet os selv, efter vi har været i
Lissabon til den internationale user experience konference UXLX.
Det har inspireret os til at spørge: Hvilke trends vil præge vores
kunders hverdag i 2012?
Vores svar vil vi gerne dele med jer på denne Morgenbooster.
Få
de seneste input om indholdsstrategi, interaktionsdesign og
kreative arbejdsprocesser i et inspirationsoplæg præsenteret af to
af 1508s strategiske User Experience designere: René Lundgaard og
Louise Klinker.
Se materiale fra boosteren på Facebook.
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------
HVORDAN VINDER MAN BEDST PÅ NETTET? (Boosteren
er afholdt)
Onsdag den 4. maj 2011 kl 9.00 til 10.00
Ønsker din organisation at arbejde strategisk med at vinde Bedst
på Nettet?
IT- og Telestyrelsen offentliggør vurderingskriterierne for
Bedst på Nettet 2011 i starten af april. Kom og hør, hvordan 1508
arbejder med Bedst på Nettet. Hvad skal der til for at opnå fem
netkroner? Hvad er nyt i vurderingsgrundlaget?
Få svar på disse og flere spørgsmål om Bedst På Nettet og mød
1508s front-end ansvarlige, Peter Solow, og projektchef, Rasmus
Rudolf, som gennemgår de nye vurderingskriterier og fortæller
hvilke punkter, der er de klassiske udfordringer, og hvordan man
som organisation scorer flest mulige point i kapløbet om at blive
Bedst på Nettet.
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------
Visuel identitet
Onsdag den 26. januar 2011 fra kl. 9.00 til 10.00
Hvordan kommer man fra forretningsstrategi og Excel-ark til et
kreativt koncept? Hvordan oversætter man virksomhedens historie og
position til en unik, emotionel og visuel fortælling?
Identitet er meget mere end logo, typografi og grafiske elementer.
Den integrerede identitet er medieuafhængig. Det betyder, at man er
nødt til at fokusere benhårdt på den rigtige historie, den rigtige
idé og det rigtige koncept. Det handler det om at indarbejde det
kreative koncept i alle aspekter af den visuelle kommunikation.
Få svar på disse spørgsmål og hør om cases og metoder i et 50 minutters inspirationsoplæg fortalt af to af 1508s kreative: senior designer Tore Rosbo og designchef René Christoffer.
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------
Verbal identitet
Onsdag den 9. februar 2011 fra kl. 9.00 til 10.00
Hvordan taler dit brand? Den verbale identitet er et strategisk
værktøj, der differentierer brandet, positionerer det og skaber
identifikation både eksternt og internt. Men hvordan omsætter man
virksomhedens personlighed og værdier i en fængende og autentisk
tone-of-voice, der differentierer virksomheden og engagerer
målgrupperne?
Og hvordan sikrer man, at medarbejderne tager ejerskab over den
verbale identitet, så virksomhedens identitetsfortælling bliver
båret over i den daglige kommunikation?
Få svar på disse spørgsmål og hør om cases og metoder i et 50
minutters inspirationsoplæg fortalt af 1508s tekstforfatter Jonas
Breum.
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------