Med fire års erfaring og fire certificerede Umbraco udviklere kunne 1508 i juni, som verdens første, kalde sig Umbraco ”Certified Solution Provider”. En certificeret udvikler har været igennem omfattende tests af deres teoretiske og praktiske kunne i Umbraco indenfor implementering af websites og/eller integration af websites, og mærkatet er således et kvalitetsstempel.
Umbraco er et content management system (CMS), som er baseret på .Net, og som i dag er udbredt over hele verden med over 25.000 løsninger. Umbraco er oprindeligt et dansk open source projekt, som er startet af Niels Hartvig. I dag udvikles det meste af systemet af en række udviklere på tværs af landegrænser.
Som CMS er Umbraco stabilt, nemt at implementere i, enkelt at anvende og uden designmæssige begrænsninger. Med Umbraco får man det bedste af to verdener. Et CMS som er open source, og hvor licensen er gratis. Og samtidig et CMS med et dokumenteret API og fuldt ud åben kildekode.
1508 har siden 2004 udviklet løsninger baseret på Umbraco. Løsningerne har omfattet både websites, hvor præsentation og lækkerhed var i fokus, samt websites hvor funktionalitet og integration var de bærende elementer. Inden for de seneste år har 1508 også bygget deciderede webapplikationer baseret på Umbraco. 1508s udviklere har desuden bidraget til open source projektet gennem udvikling og tests af systemet.
Eksemplar på nogle af de løsninger 1508 har udviklet i Umbraco:
-> 1508.dk: 1508s eget website
-> Amkom.dk: Arbejdsmarkedskommissionens corporate website
-> Vallekilde.dk: Vallekilde - Højskolen for Kommunikation og Kreativitet
-> Cefu.dk: Center for Ungdomsforskning
-> Københavns Kommune: Applikation til håndtering af kurser og evalueringer
-> Ordrupgaard.dk: Ordrupgaard – Museum for kunst og kultur
-> AnneNowak.com: Professionelt tekstildesign
-> LederKommunikation.dk: PFA – ekstranet til brug for alle ledere i PFA
I forbindelse med afholdelsen af Umbraco Codegarden i foråret 2008, vandt 1508 prisen for bedste designede Umbraco-løsning. Prisen blev givet til 1508s eget website. I dommernes motivation for prisen hed det bl.a. “A wonderful use of Umbraco to customize design, great and valid markup and an implementation that follows Umbraco best practice”.
Læs mere om Umbraco her.
Hvis du vil høre mere om 1508s brug af umbraco så kontakt 1508s tekniske chef Christian Jacobsen.