
Rapporten introducerer betegnelsen "konceptdesign" som en ny disciplin, der kombinerer socialvidenskab, forretning og design. Designvirksomheder stilles ofte spørgsmålet "Hvordan". Hvordan udvikler vi et nyt produkt? Hvordan skal det designes? Konceptdesign afspejler en ny tendens, hvor designvirksomheder i stigende grad bliver spurgt "HVAD". Hvad skal vi fokusere på? Hvilke problemer skal vores produkter og services være med til at løse?
FORA-rapporten er baseret på et internationalt studie, der identificerer et lille antal knudepunkter, hvor virksomheder arbejder med konceptdesign. I rapporten konkluderes det, at San Francisco, New York, Chicago, London, München og Danmark er de førende knudepunkter - og 1508 er blandt de virksomheder, der nævnes som toneangivende konceptdesign-virksomheder. Andre virksomheder tæller bl.a. Frog Design, IDEO, Red Associates, LiveWork og Philips Design.
Den veldesignede publikation kan købes via FORA eller downloades gratis som PDF.
Hvis du har læst publikationen, vil vi meget gerne høre om dine tanker på vores weblog www.15all.net.