Strategichef Klaus Bundvig, designchef René Christoffer,
projektchef Rasmus Rudolph Christiansen er de tre nye ansigter i
partnerkredsen.
"Vi er overbeviste om, at såvel vores kunder som 1508 vil få stor
gavn af en udvidet partnerkreds bestående af fagligt dedikerede
spydspidser, som kan være med til at præge 1508 på tætteste hold",
siger Mikkel Jespersen, partner i 1508.
Fortsat vækst i 2009
1508 kom gennem et finanskriseramt 2009 med vækst på både top- og
bundlinje. Strategisk fokus på at skabe værdi gennem teknologi og
design samt levere digitale services er del af forklaringen på
succesen.
2009 har været et hårdt år for de fleste bureauer. Krisen har også
været mærkbar for 1508, men når året gøres op i hårde tal, kan
virksomheden kigge tilbage på et år med tilfredshed:
"Det er meget positivt, at vi har kunnet fastholde en øget vækst i
virksomheden i 2009. Ikke bare er omsætningen steget med ca. 10 %,
men vi er også lykkedes med at forbedre årets resultat fra 3,5 mio.
kr. efter skat i 2008 til 3,8 mio. kr. i 2009", siger Mikkel
Jespersen.