Web 2.0 og e-handel blev vægtet højt ved årets prisuddeling.
Ved Creative Circle årlig Award vandt 1508 to priser. Den ene pris blev tildelt valg- og corporate website til Det Konservative Folkeparti i kategorien "Organisations and Government". Sitet udmærker sig blandt andet ved at integrere en lang række web 2.0 applikationer, så Konservative i langt bedre grad kan komme i direkte kommunikation med brugerne. Vores opgave har omfattet alt fra foranalyse, strategi, konceptudvikling, informationsarkitektur, design og brugertests. Ementor har stået for den tekniske implementering. Besøg sitet
her.
Den anden pris gik til vores e-handelsløsning for Københavns Teater i kategorien "E-commerce and transactional sites". Vi har udviklet en løsning, som gør det muligt for Københavns Teater at sælge billetter fra de seks store teatre i København, hvor der er fokus på at skabe krydssalg, oplevelsesuniverser etc. Vores opgave omfatter alt fra konceptudvikling, informationsarkitektur, design herunder identitetsdesign samt teknisk implementering. Portalens tekniske platform er Sitecore. Besøg sitet
her.