Torsdag den 4. oktober kårede Dagbladet Børsen årets bedste årsberetning og website for børsnoterede selskaber. Online prisen var ny i år, og kåringen var baseret på 1000 brugeres vurdering af de 19 OMCX-selskaber, der er registreret på Fondsbørsen.
Carlsberg vandt førsteprisen med meget overbevisende brugeropbakning. Carlsberggroup.com opnåede scoren 4,5 ud af 6 mulige. Andenpladsen blev delt mellem Novozymes, Novo Nordisk og Danske Bank, som alle havde opnået en score på 4,2. Mens Vestas løb med tredjepladsen og scoren 4,1. Børsen skriver bl.a. 'Mens Carlsberg scorede højt på parametre som konkret investorinformation, brugernes kendskab og brug af hjemmesiden, så var verdens femtestørste bryggeri de øvrige konkurrenter overlegen, når det gjaldt design og brugervenlighed'.
Carlsberggroup.com blev lanceret i foråret 2007 og er resultatet af en strategisk satsning på at forene de klassiske corporate website-dyder med det mere oplevelsesorienterede, som ellers har været forbeholdt Carlsbergs brandsites. Det er glædeligt at satsningen på at få selv aktiekursen til at smage mere af øl i så stor grad er faldet i brugernes smag. Stort tillykke til Carlsberg.
Oplev selv på http://carlsberggroup.com
Læs om vores samarbejde med Carlsberg om udviklingen af carlsberggroup.com.