Det er især fagudtryk som "bureaukrati", "kriterier",
"revalidering", "fradrag", og "supplerende", som testdeltagerne
finder uforståelige. Bag undersøgelsen står en sprogpsykologistuderende
i samarbejde med Bjerg
Kommunikation.
"Det offentlige har i mange år satset på digital forvaltning,
f.eks. udvikling og drift af hjemmesider. Pengene er gået til
teknisk udvikling og grafiske lækkerier", siger indehaver af Bjerg
Kommunikation Kresten Bjerg i en kommentar.
Undersøgelsen slår en interessant tangent an. På den ene side
fortæller den noget om, at den terminologi, som afsender
gnidningsløst kommunikerer internt med, ikke nødvendigvis rammer
eksterne målgrupper uden samme forudsætninger. Dette forhold er
også kendt som orgacentri - det betyder, at selvoptagethed i en
organisation resulterer i indforstået kommunikation.
Men hvorfor vægter man som afsender ikke altid det sproglige
indhold lige så højt som eksempelvis det grafiske udtryk?
... det kunne jeg da også lave!
Måske handler det om en indgroet opfattelse hos især den
veluddannede del af befolkningen om, at mens kun få kan
tegne/designe, kan enhver skrive, hvorfor den sproglige ydelse ikke
er værd at skænke synderlig opmærksomhed.
Som manden fra reklamen for Stryhns leverpostej siger: "Spæk,
salt, kartoffelmel ... Det kunne jeg da også lave!".
Konsekvensen kan, som Kresten Bjerg indikerer, blive et nok så
indbydende og elegant lorum-ipsum website, som afsender selv
"hælder" lange, indforståede tekster i. Men når det i sidste ende
er sproget, der kommunikerer de konkrete informationer til
modtageren, er underprioriteringen af et klart og forståeligt
indhold en dårlig forretningsidé.
Vi leverer integrerede webløsninger - og sproget er oplagt en del
af leverancen. Fra udarbejdelse af tone-of-voice og skriveguides
til færdige on- eller offline tekster er vores sprogydelser altid
nært knyttet til en konceptuel strategi, der tager sit afsæt i,
hvordan kunden skaber værdi for sin modtager. Og et forståeligt
sprog er bestemt ikke noget dårligt sted at starte.