1655

Aktuelt [02.01.2008]

Fusionsdesign

Aarhus Universitet har valgt 1508 til storstilet og komplekst identitetsprojekt.

Udfordringen er til at få øje på. I løbet af 2006 og 2007 har Aarhus Universitet fusioneret sig stærk og mangfoldig med en række universitetsinstitutioner over hele landet. 1508 er i fuld gang med de indledende øvelser til udviklingen af et helt nyt og komplekst designprogram, der ikke blot skal være med til at forankre en ny fælles identitet. Lige så vigtigt er det, at den nye designlinie giver den vidtfavnende palette af fakulteter, centre og institutter - de mange "subidentiteter" - god plads til at profilere sig individuelt inden for rammerne.
 
Identitetsprojektet indbefatter alt lige fra udarbejdelse af nyt logo og offline designelementer som papirlinie og publikationsdesign til et webunivers, der inkluderer informationsarkitektur og principper for universitetets omfattende digitale kommunikationsplatform. 1508 har netop afsluttet en kulturafdækning med en række interviews.

Du er her: ForsideAktueltNyhederFusionsdesign

1508 A/S, Wilders Plads 13A 2., 1403 København K  T 7025 1508  F 7027 1508   info@1508.dk