Aktuelt [01.12.2008]

1508 har vundet innovationspris

I fornemt selskab blev 1508 vinder af Dansk Erhvervs nyetablerede innovationspris, som er en viden stafet, der uddeles til virksomheder, der har udvist mod til at gå andre veje.

Videnstyngde og udlevede visioner gav innovationspris

På en Vidensservice konference, afholdt af Dansk Erhverv i børsbygningen den 17. november, fik 1508 tildelt Dansk Erhvervs innovationspris.

Begrundelsen for prisen er, at vi med servicedesign har været forretningsmæssigt innovative og visionære. Servicedesign er en forholdsvis ny designdisciplin i de fleste steder af verden, med undtagelse af USA og UK, men på dette område har 1508 taget teten og har således vist mod til at gå nye veje med design som disciplin i Danmark.

”Den globale konkurrence skærpes, og Danmark har ikke patent på at have de klogeste hoveder. Derfor er fornyelse og innovation et overlevelseskrav for mange virksomheder. De tre vindere har alle vist mod til at ville gå nye veje, og derfor får de dette års pris” Steffen Lüders (Bestyrelsesmedlem i Dansk Erhverv og administrerende direktør i GCI Mannov).

Der er tale om en fremadrettet pris, som gives på ”forventet efterbevilling”, i håbet og troen på at modtagerne vil vise sig at være det kommende års højdespringere og vækstvirksomhed. Viden Stafetten, som prisen hedder, skal næste år gives videre til nye og lovende vidensvirksomheder. 

Ud over 1508 var de nominerede følgende virksomheder:

  • BDO Scanrevision
  • DesignIt
  • Geelmuyden Kiese
  • HP Danmark
  • IT Factory
  • Jobindex
  • KPMG Danmark 
  • Mantra 
  • Segmenta A/S 
  • The Coaching Company 

Foruden 1508 modtog Jobindex og BDO Scanrevision også prisen.

Læs mere om prisen her.

Du er her: ForsideAktueltNyhederInnovationspris til 1508

1508 A/S, Wilders Plads 13A 2., 1403 København K  T 7025 1508  F 7027 1508   info@1508.dk