Da movia.dk blev lanceret for halvandet år siden, lå fokus i højere grad på behovet for en ny løsning og i mindre grad på design. Sidenhen er sitet blevet tilført en række elementer, der skal øge brugervenligheden, men har brugerne taget sitet til sig og dækker movia.dk deres behov? Og hvem er det egentlig, der benytter sitet?
Gennem et grundigt analyseforløb går 1508 direkte til spørgsmålenes kilde og kigger i samarbejde et ekspertpanel nærmere på brugernes ønsker og behov for at finde svarene. Ekspertpanelet består af otte forskellige brugere, der gennem forløbet kommer med deres input til, hvad de ønsker sig af en brugeroplevelse på movia.dk. Der er således tale om en brugervenlighedsanalyse, hvor brugerne bliver observeret for at afdække, hvordan de opfatter det eksisterende site, og hvordan faldgruber undgås.
Her ender rejsen mod brugeren dog ikke. Ved at se mere indgående på brugerens virkelighed, er det muligt at få et større indblik i, hvem brugerne er, og hvordan movia.dk bedst kan understøtte og lokke forskellige brugergrupper til. Analysen kommer således til at rumme fire elementer, hvor områder som brugernes nuværende oplevelse af sitet, mulige potentialer, brugerne og deres behov, samt brugernes vurdering af nye idéer vil ligeledes blive afdækket.
Med undersøgelsen bliver det således muligt for Movia at udnytte sitets potentiale optimalt til gavn for både kunderne og brand, ligesom der skabes større balance mellem funktionalitet og design.