Aktuelt [26.03.2010]

Rehearsing the future

Sådan laver du værdiskabende innovation med design og antropologi. Ny bog samler erfaringerne fra to-årigt forskningsprojekt, hvor Danmarks Designskole, Maketools og 1508 har været blandt partnerne.

DAIM - DesignAntropologisk InnovationsModel. Sådan hedder et netop afsluttet forskningsprojekt, hvor et forskerteam fra Danmarks Designskole samt syv partnere fra både Danmark og udland har udforsket nye måder at koble design og antropologi på.

Nye metoder - nye indsigter
Indsigterne fra DAIM-projektet blev præsenteret på en to-dages konference på Danmarks Designskole den 23.-24. februar 2010, hvor 110 deltagere diskuterede perspektiverne for en DAIM-tilgang til brugercentreret design.

Blandt oplægsholderne var foruden 1508 og Danmarks Designskole bl.a. MakeTools (USA), Sweco (S) og Ergonomidesign (S), som alle har afprøvet nye metoder og udfordret teori gennem praksiserfaring.

Rehearsing the future

Ny servicedesignbog
Konferencen blev også brugt til at lancere bogen "Rehearsing the Future", som sammenfatter projektteamets bud på en ny tilgang til feltet. Budskabet er, at værdiskabende brugercentreret design handler om at øve sig på de mulige fremtider, som man arbejder efter at skabe. Det kan lyde både abstrakt og akademisk, men pointen er faktisk meget jordnær. Det handler i projektsammenhæng om at udvikle og afprøve prototyper med de brugere, som skal anvende dem. Så bliver chancen for at opnå succes større.

"Rehearsing the Future" er spækket med essays, interviews, artikler og værktøjer. Bogen er designet af 1508, udgivet på Danmarks Designskoles forlag og kan købes på skolen for 250 kr.

Læs mere om DAIM på projektets blog
.

Du er her: ForsideAktueltNyhederRehearsing the future

1508 A/S, Wilders Plads 13A 2., 1403 København K  T 7025 1508  F 7027 1508   info@1508.dk