4112

Aktuelt [01.12.2009]

Design skaber værdi

Læs hvordan anvendelse af strategisk design kan gøre en kontant forskel på bundlinien.

I rapporten "Design skaber værdi" har Erhvervs- og Byggestyrelsen kortlagt værditilvæksten for virksomheder, der anvender strategisk design. Rapporten er baseret på 1.800 interviews og anslår værditilvæksten for disse virksomheder til 22 % i forhold til virksomheder, der kun anvender design som styling og finish.

Engelske Design Council har en lignende konklusion i briefet "The impact of design on businesses". Her beskrives det, hvordan både virksomheder og offentlige myndigheder kan skabe øget værdi gennem inddragelse af strategisk design. Læs briefet, der blandt andet rummer cases om Lego og Virgin Atlantic Airways.

Vi har gennem en årrække samarbejdet med kunder om at skabe målbar værdi gennem design. Og resultaterne taler for sig selv.

Kortere time to market
Carlsberg har i samarbejde med 1508 udviklet en digital platform, der forener online brand building med corporate kommunikation. Løsningen er et internationalt corporate site og en template, der nemt kan tilpasses lokale markeder. De første 20 sites er allerede rullet ud. Løsningen har betydet kortere time-to-market gennem en halvering af udviklingstiden og -omkostningerne, når nye sites skal lanceres, og det har skabt øget trafik på de relancerede sites.

Sammenhængende patientforløb og massivt besparelsespotentiale
I Frederiksberg Kommune står man over for at implementere et helt nyt patientforløb for KOL-patienter. Forløbet er baseret på servicedesign-projektet 'Heltens Rejse', som blev gennemført i 2008. Business-casen for det nye serviceforløb viser et årligt besparelsespotentiale på 330-390 mio. kr.

Markant rekrutteringsfremgang
I en årrække var antallet af ansøgere til sundhedsuddannelserne jævnt faldende. Undervisningsministeriet bad 1508 og Bindslev skabe en webplatform som led i rekrutteringsindsatsen "Hvid Zone". Platformen var medvirkende til en rekrutteringsfremgang på 30-135 % ved optagelsen i 2009 gennem en integreret kommunikationsindsats.

61% flere solgte billetter på nettet
Det Kongelige Teater har også profiteret på en målrettet webstrategi. Med hjælp fra 1508 blev teatrets website www.kglteater.dk forankret som salgs- og kommunikationsplatform med knivskarpt fokus på brugerens oplevelsesflow. Det medførte en vækst i billetsalget på 61 % på blot et år.

Vil du have et bud på, hvordan din virksomhed eller organisation kan opnå målbar værdi gennem design, så kontakt partner Mikkel Jespersen.

Du er her: ForsideAktueltNyhederDesign skaber værdi

1508 A/S, Wilders Plads 13A 2., 1403 København K  T 7025 1508  F 7027 1508   info@1508.dk