
Cloudoffice er en nystartet, dansk virksomhed ejet af 1508 og Headnet, som hjælper organisationer med at indkøbe og implementere cloudbaserede webapplikationer. Udfordringen var at skabe en identitet og en kommunikationsplatform, der kunne fundere en unik position i et hastigt voksende cloudmarked - samtidig med at slægtsskabet til Google-universet skulle være klart og tydeligt.
1508 designede en typografisk identitet, der slankt og elegant rummer en udsigelse om business made simple. Den visuelle identitet suppleres af en nytegnet, orginal typografi. Samtidig er kommunikationsplatforme som website, markedsføringsmateriale og roll-ups udarbejdet efter samme device - cloudcomputing skal være enkelt, og værdien skal være klar og tydelig.
1508 har skabt Cloudoffices identitet og website i
konceptudvikling, informationsarkitektur, design og versionering
til medier.
Cloudoffice.dk er implementeret på Plone af Headnet. Sitet blev
lanceret 4. maj 2010 på en cloudkonference i DGI-byen mellem
partnere som IBM, Microsoft, Cisco, VW Ware og EMC.
Se mere på www.cloudoffice.dk eller kontakt Line Rix på
telefon 70 25 15 08 for mere information.
Priser
Cloudoffice identiteten og typografien er nomineret til to
Creative Circle Award 2011 i kategorierne Mini identity og Type
design. Prisuddelingen finder sted den 6. maj 2011.