15081508 A/S

Cases

Dansk Erhverv
med kurs mod fremtiden

Dansk Erhverv blev grundlagt 1. januar 2007 ved en fusion af Dansk Handel & Service og det tidligere Handelskammer, HTSI, med en vision om at være en ledende politisk repræsentant og rådgiver for erhvervslivet. 1508 har nu omsat den vision til virkelighed med et nyt identitetskoncept, som omfatter design af alle tænkelige medier.

Identitet med indhold

Dansk Erhverv er en erhvervsorganisation med 20.000 medlemsvirksomheder og 100 brancheforeninger, og det er derfor essentielt, at den visuelle identitet er rummelig og fleksibel, således at den kan tilpasses til de forskellige brancher, uden at formen mister sin samlende egenskab og genkendelighed både indadtil og udadtil.

Den nye visuelle identitet har dog ikke blot til formål at skabe en større visuel ensartethed, men skal ligeledes formidle Dansk Erhvervs værdier til såvel eksisterende som kommende medlemmer. Det er derfor vigtigt for Dansk Erhverv, at identiteten er baseret på et koncept, således at formen ikke overtrumfer indholdet. For at få sat ord på organisationens værdier afholdt 1508 en workshop sammen med Dansk Erhverv, hvor kerneværdier som nærhed, fremsynethed, nytænkning samt ønsket om at fremstå som en dynamisk og fleksibel organisation blev prioriteret.

”Fremtiden starter her”

Da Dansk Erhverv rummer mange facetter faldt valget på collageformen som hovedkoncept i den visuelle identitet. Collageformen er perfekt til formålet, da den både er rummelig og forener flere elementer. Collagen afspejler som visuelt koncept kerneværdierne "nærvær" og "fremsynethed", da den giver mulighed for at vise forskellige nutidige og fremtidige scenarier om temaer, der taler direkte til medlemmerne.

Collagens fleksibilitet signalerer ligeledes Dansk Erhvervs evne til at tilpasse sig nutidige og fremtidige erhvervs forskellige behov og virkelighed. Billedstilen i collagerne er autentisk og dokumentarisk, samtidig med at formen giver mulighed for at skabe scenarier om fremtiden, om tidens trends, tendenser og udfordringer, og dermed afspejler Dansk Erhvervs byline; ”Fremtiden starter her”.

Dansk Erhverv har nu fået en visuel identitet*, der matcher visionerne og skaber sammenhæng i det visuelle udtryk på tværs af brancher og medlemsgrupper. Løsningen gør det ligeledes muligt at skabe en genkendelig profil uanset medie, budskab og målgruppe og giver dermed Dansk Erhverv et solidt fundament for sin videre positionering i det danske og internationale erhvervsliv.

* Kontrapunkt har designet selve logoet.



Visuelt webunivers

Som en del af identitetsprojektet har 1508 også stået for designet af Dansk Erhvervs nye website. Designet på danskerhverv.dk har til formål at skabe en visuel sammenhæng med de øvrige medier i designprogrammet. Webuniverset tager således også udgangspunkt i collagestilen, og elementerne på sitet er udarbejdet, så de ”flyder” på baggrunden og illustrerer åbenhed og dynamik. Ved at inddrage baggrunden og placere elementerne illustrativt i et åbent univers skabes et let og luftigt udtryk.

Der er arbejdet mod et samlet professionelt udtryk med fokus på et vedkommende design, ligesom der er lagt vægt på at implementere en særlig javascript-funktionalitet for at bevare det enkle udtryk på den indholdstunge forside. Det stramme grid sikrer et overskueligt og brugervenligt udtryk trods dynamikken i collagerne, og ved at tage udgangspunkt i billeder fra designprogrammets grundcollager sikres genkendeligheden fra offline til online.

Du er her: ForsideCasesCaseoversigtDansk Erhverv

1508 A/S, Wilders Plads 13A 2., 1403 København K  T 7025 1508  F 7027 1508   info@1508.dk