f15081508 A/S

Cases

Seks genveje
til det offentlige

"Der må være en lettere måde”. Sådan tænker mange, når papirarbejdet i forbindelse med kørekort, feriekort eller løntilskud hober sig op, skifter hænder og forputter sig i mapper og skuffer. 1508 har taget tænkehatten på og fundet de laveste gærder i den digitale offentlige administration.

Det digitale Danmark

I år 2012 skal al kommunikation mellem virksomheder og det offentlige efter planen foregå digitalt, men hvis projektet skal være bæredygtigt, må såvel faldgruber som successcenarier afdækkes, før projektet søsættes. I samarbejde med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har 1508 undersøgt og kortlagt seks virksomhedsforløb, der alle rummer potentiale til en enklere og mere succesfuld kommunikation mellem det offentlige og myndighederne.

Formålet med projektet var at skabe løsninger, der lagde vægt på service frem for administration for at sikre, at brugerne tager de nye løsninger til sig og dermed sætter fart i digitaliseringsstrategien.

I alt blev seks virksomhedsforløb med potentiale for en forenkling, digitalisering og genbrug af data udvalgt med udgangspunkt i aktørernes oplevelser af forløbet. Det drejer sig om løntilskud, byggesager, ferieordninger, booking af køreprøve, opstart af fødevarevirksomhed og betalinger til og fra det offentlige. Herefter blev hovedproblemerne ved de eksisterende praksisser og processer afdækket og både virksomhedernes og det offentliges administrative opgaver identificeret. Kortlægningen mundede ud i en række bud på ideelle virksomhedsforløb baseret på brugerscenarier og brugervaliderede koncepter. 


Keine hexerei

Til hvert af de seks forløb er der udtænkt konkrete forslag til forenklede, digitaliserede løsninger, som sikrer både virksomheder og den offentlige administration en større overskuelighed og tilgængelighed, hvilket sparer begge parter en masse tid og ressourcer. For virksomhederne betyder løsningerne en enklere adgang til oplysninger i det offentlige samt et bedre overblik over forløbets faser, hvilket reducerer risikoen for fejl og misinformation fra virksomhedernes side. Gennem en lettere interaktion med det offentlige reduceres behovet for manuel kontrol, vandredokumenter og forsendelser i papirform og antallet af fejlhenvendelser mindskes.

En realisering af de seks virksomhedsforløb vil således kunne resultere i en besparelse på et trecifret millionbeløb, samtidig med at den forenklede forløb sikrer et større antal brugere og dermed skaber et bedre fundament for digitaliseringsstrategiens implementering.

Du er her: ForsideCasesCaseoversigtErhvervs- og Selskabsstyrelsen

1508 A/S, Wilders Plads 13A 2., 1403 København K  T 7025 1508  F 7027 1508   info@1508.dk