
Kampagnesitet www.hvidzone.dk kaster nyt lys over uddannelserne til bioanalytiker, sygeplejerske og radiograf. De sundhedsfaglige uddannelser optræder i ét fælles univers med interaktiv test, video-confessions fra nuværende studerende og hæsblæsende filmafsnit fra virkelighedens Hvide Zone. Videoklip og tests udbreder kampagnens budskaber på sociale medieplatforme, så kendskabet til uddannelserne øges i en bredere målgruppe.
Løsningen er baseret på Umbraco's CMS-platform, der gør det let
at holde styr på integrationerne til de sociale netværkstjenester.
Som noget helt nyt er løsningen hostet ved hjælp af Cloud
Computing, hvor man køber eller lejer sig adgang til et stort
online miljø og dermed både høster besparelse og fleksibilitet. I
Hvid Zones tilfælde var tjenesten optimal, da Cloud Computing giver
større muligheder for at skalere løsningen.
Siden kampagnens lancering er antallet af ansøgere til
sygeplejerskeuddannelsen steget med 30 procent. 72 procent flere
har valgt uddannelsen som bioanalytiker. Størst er dog tilgangen
til radiografuddannelsen, hvor stigningen når hele 135 procent. Læs
mere om resultaterne af kampagnen på DR
og
Berlingske Tidende.
Hvid Zone blev fredag den 13. november 2009 hædret ved
International Advertising Association (IAA)-prisuddelingen
2009.
Som noget nyt havde IAA valgt at udvide prisuddelingen 2009 med to
hædrende priser. Og her vandt Hvid Zone-kampagnen den nationale
del.
Hvid Zone er desuden nomineret til en international pris ved
overrækkelsen af The European Excellence Award 2009, der finder
sted i Wien i december 2009.