f15081508 A/S

Cases

Dynamiske fremtidsvisioner

Åbenhed og gennemsigtighed er nøgleord for offentlige institutioner i et moderne samfund, og det gælder ikke mindst for landets største arbejdsplads; Københavns Kommune. Derfor giver Københavns Kommunes årsrapport et indblik i årets resultater og formidler kommunens visioner og idéer for fremtiden i en form, som afspejler dynamikken og udviklingen i hovedstaden.

Nyt år, nye toner

Med årsrapporten fra 2007 valgte Københavns Kommune at gå nye veje ved at skifte den gamle regnskabsrapport i sort og hvid ud og henvendte sig til 1508 for at få en ny og mere indbydende årsrapport, der appellerer til både politikere og borgere. Løsningen blev en årsrapport, der i sit udtryk lægger sig op af magasinets med et lækkert og luftigt design. En løsning som Københavns Kommune valgte at videreudvikle i 2008.

Farvel til tørre tal

Selvom årsrapporten i sagens natur indeholder en del tal og tabeller, der skal vise udviklingen i kommunen, mister rapporten ikke sin tilgængelighed, da diagrammer og tabeller anvendes illustrativt og dermed understøtter designet, uden at rapporten mister sin seriøsitet.

Selve regnskabsdelen får sit eget udtryk, da den er trykt på et let gulnet papir, der fører tanken hen på gammeldags regnskabsbøger, men hvor de grønne farver går igen og knytter afsnittet til resten af rapporten.

I årsrapporten finder man ligeledes en række neongrønne faktabokse i streamerformat, der bryder det enkle grid og skaber en anderledes dynamik i forhold til både tekst og billeder, da de er placeret uden synlig sammenhæng med den kontekst, de befinder sig i.

Selve billederne er taget specielt til rapporten og er baseret på et billedbrief udarbejdet af 1508, som giver en skæv og anderledes indgangsvinkel til de forskellige afsnit i rapporten. Såvel visuelt som indholdsmæssigt formidler årsrapporten således både visioner og fundament for kommunens fremtid på en moderne og dynamisk måde, der passer sig for en hovedstad.


Du er her: ForsideCasesCaseoversigtKøbenhavns Kommune

1508 A/S, Wilders Plads 13A 2., 1403 København K  T 7025 1508  F 7027 1508   info@1508.dk