3078
top_MTH.jpg1508

Cases

Et levende flash univers på
MT Højgaards website

MT Højgaards nye flash univers giver et interaktivt indblik i et stykke dansk entreprenør-historie, hvor problemløsning og passion går hånd i hånd.

MT Højgaard får styrket sin profil

Bygge- og anlægsvirksomheden, MT Højgaard A/S, blev etableret i 2001 på baggrund af en fusion mellem Højgaard & Schulz A/S og Monberg Thorsen A/S, og hjemmesiden afspejlede resultaterne af denne fusion gennem casepræsentationer af virksomhedens projekter fra 2001 til i dag. Virksomheden ønskede dog at få fortiden med og illustrere, hvordan såvel Højgaard & Schulz som Monberg Thorsen gennem tiderne har løst entreprenøropgaver med passion og kreativitet og skabt nogle af landets mest genkendelige bygningsværker.
Løsningen blev en videreudvikling af MT Højgaards eksisterende koncept ”Vi ved hvordan”, hvor en interaktiv tidslinje giver brugeren mulighed for at tage en visuel tidsrejse gennem de to virksomheders historie via video, billedgalleri, fakta og kort. Den interaktive løsning blev udviklet igennem et tæt samarbejde mellem 1508´s IA og designafdeling på bare en måned og omfattede både konceptudvikling, interaktionsdesign og flashudvikling.

I alt er der planlagt syv historier til ”Vi ved hvordan-Classic”, hvor Lillebæltsbroen, Farøbroen og Storebæltsbroen allerede er at finde på hjemmesiden, og snart følger også opførslen af Københavns Lufthavn og Bellahøj husene.

Du er her: ForsideCasesCaseoversigtMT Højgaard

1508 A/S, Wilders Plads 13A 2., 1403 København K  T 7025 1508  F 7027 1508   info@1508.dk