f15081508 A/S

Cases

Professionshøjskolen Metropol
er klassens vinder

En overordnet ramme om den digitale tilstedeværelse var målet, da Professionshøjskolen Metropol i 2009 skulle have ny webportal. Sitet skulle markedsføre professionsuddannelser, sælge ydelser på efter- og videreuddannelsesområdet, samle organisationens udtryk overfor offentligheden og skabe en samlet kommunikationsplatform. Løsningen har modtaget prisen Bedst på Nettet 2010 for bedste offentlige website i kategorien ”Uddannelsesinstitutioner”.

Mange kompetencer, én udfordring

Professionshøjskolen Metropol stod i 2009 over for en betydelig udfordring: På kort tid skulle skabes en platform, der kunne positionere uddannelsesinstitutionen, signalere både fællesudtryk og differentiering mellem afdelinger - og afsætte uddannelser. Der var brug for et digitalt univers, der kunne markedsføre studieretninger, efteruddannelser og forskning. Sitet skulle kunne håndtere digitale markedsføringsredskaber i back end - og have et interagerende design i front end.


Branding af den levende faglighed

Sitet tager afsæt i konceptet "levende faglighed". "Faglighed" refererer til den faglige tyngde og den professionalisme, som sitet skal afspejle - og "levende" henviser til kulturlaget, formidlingen og modtagerhenvendelsen som central for sitet.

Phmetropol.dk er bygget som en emneportal, der skaber et overblik over forskellige, men ofte relaterede uddannelser. Den unges valg af uddannelse er anskuet som en regulær købsbeslutning. Det betyder, at sitet på alle niveauer underbygger brugerens afklaring - og tilmeldingsproces.

Sitet bygger bro mellem kurser, uddannelse, forskning og kommunikation, og understøtter derved en målsætning om at positionere Metropol som holdningsstærk spiller i den offentlige debat. Samtidig sikrer sitets online kursuskatalog opdatering og overlap i eksempelvis kursusudbud de forskellige afdelinger imellem.

Sitet tilbyder automatisk relatering af uddannelserne ud fra emneord og kan på sigt opdateres til at give målrettede visninger på baggrund af brugerens adfærd, ligesom inddragelse af video og sociale medier er under udbyggelse.

Design og billeder formidler et urbant og personaliseret udtryk, der understøtter det visuelle udtryk på alle indholdssider. Det modulært designede site gør det enkelt for webredaktører at håndtere indholdselementer målrettet.

Endelig har PHM fået udviklet en funktionalitet, der gør det muligt at oprette nye subsites og kampagnesites. Disse er baseret på en grundstruktur, som kan tilpasses både i relation til indhold, funktionalitet og designudtryk.


Overskuelighed online - og i organisationen

Med phmetropol.dk har Professionshøjskolen Metropol fået skabt en organisation, hvor generiske arbejdsgange og overlap er optimeret, medarbejderne har taget ejerskab - og der er udviklet en systematik for håndtering og drift, som alle kan trække på.

Resultatet er en modtagerorienteret webportal, som er "nem at finde rundt på og slår konkurrenterne. Det er tydeligt, at målgruppen har været i fokus", som det hedder i juryens begrundelse for Metropols kåring som vinder af Bedst på Nettet 2010.



Mere info

Professionshøjskolen Metropols website er implementeret på Sitecore og gør brug af blandt andet JavaScript , der gør visuelle effekter indbydende og elegante. Derudover er anvendt Flickr API, Google Maps API samt integrationer til tredjepartssystemer.
1508 har eksekveret løsningen i strategi, rådgivning, koncept, informationsarkitektur, design, undervisning og teknisk implementering.

Kontakt Line Rix på 7025 1508 hvis du vil høre mere om phmetropol.dk.

Udmærkelser

Phmetropol har vundet flere udmærkelser allerede i sit første år:

  • Vinder af Bedst på Nettet 2010, i kategorien Uddannelsesinstitutioner.
  • Vinder af Sitecore Site of The Year 2010, i katagorien Uddannelser.
  • Højest mulige rating i peer review af standardiseringsmodel og governancemodel med deltagelse af; University at Buffalo, University of Bergen, Karlstad University, Københavns Universitet og Oxford University Library services.

Phmetropol.dk deltager ligeledes i Digitaliseringsprisen 2011 og er nomineret til en Creative Circle Award 2011 i kategorien Coporate Website.


Du er her: ForsideCasesCaseoversigtProfessionshøjskolen Metropol

1508 A/S, Wilders Plads 13A 2., 1403 København K  T 7025 1508  F 7027 1508   info@1508.dk