Konceptrum i Berlin
Vores berlinerhybel ligger i Friedrichshain-kvarteret og har 6
sovepladser samt egen tagterrase. Vi benytter den til at idéudvikle
på større projekter - men allermest selvfølgelig til at holde ferie
i!
Trivselsbestyrelse
I 1508 vægter vi medarbejdertrivsel. Arbejdsmiljøet skal være
udviklende og rammerne rare. Derfor står Trivselsbestyrelsen for
arrangementer og faglige tiltag - i tæt samarbejde med HR og
ledelse.
Babyer, børn og barsel
Arbejde og familieliv skal gå op i en højere enhed. Som
medarbejder i 1508 indgår du i vores barselsordning, og det
betyder, at du en del af barselsperioden får fuld løn.
Sunde medarbejdere
Som en del af vores pensionsordning har vi en sundhedsordning. Den
omfatter blandt andet en hospitalsforsikring, dækning af
behandlinger hos kiropraktor, fysioterapi og
helbredsundersøgelser.
Velkommen i klubben!
Som nystartet 1508-medarbejder får du tilknyttet en buddy og
gennemgår et kortere introforløb, der præsenterer praktik,
arbejdsmiljø, værktøjer, processer, afdelinger samt strategi og mål
for 1508.
It's friday
Sæt kryds i kalenderen! Vi elsker at udvide vores
fredagsarrangement - gerne med en temabar. Nøgleord: Doktorbar,
typobar, brun bar, perlevennebar og bodegabar.
Fødselsdage
Fødselsdage er vigtige! Derfor pynter vi bordet med flag,
serpentiner og balloner når vores medarbejdere har fødselsdag. Og
ja - der er også en gave...
Gå-hjem-møder
Vi lægger jævnligt hus til faglige møder til inspiration og glæde
for både os selv og vores kunder. Tidligere gå-hjem-møde-temaer
tæller eksempelvis sociale medier, mobile services og web 3.0. Vi
er altid åbne for ideer til nye arrangementer, så kom endelig med
forslag.
Kranio-sakral eller zoneterapi
Helenelea er 1508s helseheltinde. Tre dage om måneden giver hun
kranio-sakralterapi, akupunktur, zoneterapi eller fysiurgisk
massage.
Vores frokostordning
Vi får vores frokost hver dag fra en frokostleverandør, og der
dækkes op til buffet i vores kantine. Der er altid frisk frugt i
køkkenet, og om torsdagen får vi kage. Mums.
Rejser
Vi elsker at rejse sammen. Rejser giver perspektiv på tilværelsen,
inspiration, sammenhold og livsglæde. Vi har tidligere været både i
Prag, New York, Berlin - og sandelig også på Bornholm.