I dette nyhedsbrev:

1.0 Farvel til sommeren, goddag til fremtiden
2.0 Nye digitale veje for miljø og transport
3.0 Kampagne knækker kurven
4.0 Flid og fantasi i nye former
5.0 Alle gode gange tre
6.0 1508 indtager den mobile medieplatform
7.0 Kritik, skepsis og designbegejstring
8.0 Jonas, Kjeld, Jesper, Flemming, Torleik og Natalia - Mød de nye mennesker i 1508
9.0 Job hos 1508

Farvel til sommeren, goddag til fremtiden

Sommeren er forbi, og efteråret kommer så småt snigende, men på 1508 er vi ikke på vej i hi, tværtimod

Mens skoven falmer trindt om land, stiller vi skarpt på fremtiden og de muligheder, den bringer.  I dette nummer af nyhedsbrevet kan du kigge med i krystalkuglen og læse om de københavnske ambitioner om at etablere verdens førende netværk inden for bæredygtig teknologi, tage springet med de mobile medieplatforme og de håndholdte historier eller få et indblik i morgendagens miljøvenlige bilservice i vores 24 timers designudfordring. Vi kan muligvis ikke spå om fremtiden, men vi kan gøre vores bedste for at præge den.

Midt i forventningerne til fremtiden glæder vi os over de resultater, vi har høstet over sommeren, som Sitecores Public Site of the Year og de nye løsninger, vi har skabt til DFI og Kammeradvokaten. Uanset om du kigger frem eller tilbage, har vi masser at byde på i dette nummer af nyhedsbrevet.

Nye digitale veje for miljø og transport

Fuld fart på ny webportal Færdselsstyrelsen har spændt sikkerhedsselen og sætter fart på webkommunikationen med ny webportal, der skal styrke den digitale selvbetjening og synliggøre faglighed og brand. 1508 står for den visuelle overhaling.

Copenhagen Cleantech Cluster Copenhagen Cleantech Cluster er et nyt netværk, der skal fremme bæredygtig industri - og etablere Danmark blandt verdens førende cleantech clusters. 1508 designer både brandets visuelle identitet og det website, der udgør rygraden i den internationale kommunikation.

Kampagne knækker kurven

Kampagne har knækket kurven Tiden, hvor professionshøjskolernes uddannelser som radiograf, sygeplejerske og bioanalytiker måtte kigge langt efter de studerende, ser ud til at være forbi.

Denne sommer har alle tre uddannelser oplevet en markant stigning i antallet af ansøgere. Mest af alt radiografuddannelsen, der i år har fået 135 procent flere ansøgere end sidste år, mens ansøgertallet for sygeplejerske- og bioanalytikeruddannelserne er steget med henholdsvis 30 og 70 procent.

Intensiv kampagne gav resultater Antallet af unge, der vælger at søge ind på de sundhedsfaglige uddannelser som bioanalytiker, sygeplejerske og radiograf, har været for nedadgående de senere år. En ny rekrutterings-kampagne, som 1508, Bindslev og partnere har sat sit præg på, har været med til at vende udviklingen.

Sociale medier Det handler om at deltage. Du skal formidle sit budskab på en måde, så brugeren lærer noget om sig selv, sine værdier og holdninger. Brug sociale medier som Facebook, Twitter eller blogs til at til at skabe dialog med dine kunder eller brugere.

Flid og fantasi i nye former

Syn for sagen I rollen som statens advokat befinder Kammeradvokaten sig ofte i offentlighedens søgelys, hvorfor det er essentielt, at firmaet fremstår troværdigt og pålideligt. En ny dynamisk visuel identitet viser nye sider af den hæderkronede advokatvirksomhed med respekt for de kerneværdier, kompetencer og kultur, som driver firmaet og de ansatte.

Træd ind i filmens verden Danske film får stadig meget opmærksomhed både herhjemme og i udlandet. Bag scenen arbejder Det Danske Filminstitut for forsat at styrke kendskabet til dansk film og spil. På Det Danske Filminstituts nye website har 1508 sat fokus på filmens væsen og skabt en levende og dynamisk ramme for oplevelser og overraskelser for de mange brugere.

Alle gode gange tre

Nyt udvalg sætter fokus på serviceinnovation Serviceinnovation skal på den politiske dagsorden, og 1508 er med til at vise vejen for nye innovationsformer i erhvervslivet. UVM får UG med kryds og slange Danmarks største og mest besøgte ministerielle website kan nu bryste sig af også at være Danmarks bedste offentlige Sitecore site. Ud over stepperne Vellykket realisering af ny forretningsstrategi er en del af baggrunden for Børsens kåring af 1508 til gazellevirksomhed for tredje år i træk.

1508 indtager den mobile medieplatform

Fold en verden af mobile services ud De er overalt, mobiltelefonerne. Unikke, personlige medieplatforme, der rummer et væld af enestående forretningsmuligheder. Men hvordan kan eksempelvis en offentlig myndighed bruge mobilløsninger? Hvor i et digitalt serviceforløb kan mobilen inddrages – og hvordan definerer man dens rolle? 1508 stiller skarpt på de mange muligheder, det mobile medie åbner op for.

Bliv klogere på mobilens muligheder 1508 inviterer til gå-hjem-møde om mobilens kommercielle muligheder den 26. oktober.

Mobile services Mobile services er fantastiske til at skabe interaktion mellem din virksomhed og brugerne. Til at øge loyaliteten, sprede ordet til det interpersonelle netværk - og genere værdi.  

Kritik, skepsis og designbegejstring

“24/7 online presence …og vi har en SKEPTIKER!!!“ I en tid hvor enhver kriseramt mediekonsulent synes at råbe “SOCIALE MEDIER! SOCIALE MEDIER!” til alle der gider lytte, er det velgørende, når en skeptiker melder sig på banen. Design af elbil-service på 24 timer Kan man på 24 timer udvikle designløsninger, der får danskere til at vælge el-biler og elske vindmøller? 1508 har taget udfordringen op. webenhavn.dk - slet og start forfra, tak. Er projektet webenhavn.dk dødsdømt? Læs bloggens skarpe kommentar til projektet.

Jonas, Kjeld, Jesper, Flemming, Torleik og Natalia - Mød de nye mennesker i 1508

Jonas Breum er den 1.september tiltrådt som tekstforfatter med fokus på udvikling af sprogkoncept hos 1508. Han skal lave sprogkoncepter til vores mange identitets, web- og servicedesignprojekter. Jonas er uddannet cand. mag i dansk ved Københavns Universitet. Flemming van Heugtgen er netop tiltrådt som UX designer hos 1508. Flemming er uddannet cand. mag i humanistisk informatik ved Aalborg Universitet og har tidligere arbejdet med User Experience hos Nokia, Vodafone og T-Mobile og kommer senest fra en stilling som seniorkonsulent hos Creuna. Torleik Ravn er den 17. august blevet ansat som .NET-udvikler hos 1508. Torleik, der er uddannet cand.comm/datalog fra RUC, har mange års erfaring inden for den digitale branche fra blandt andre hos Creuna og Kraftvaerk, hvor han senest har været ansat.
Jesper Winther har den 17. august sluttet sig til 1508s rækker som digital Art Director i forbindelse med 1508s fokusering indenfor rich media og storytelling. Jesper har de seneste fem år arbejdet freelance og har bred erfaring fra bureauer som In2Media og Wunderman. Jespers fokusområder rummer blandt andet art direction, motion graphics og illustration. Kjeld Adam startede den 1. september som frontend-udvikler i 1508. Kjeld er uddannet datamatiker og har erfaring med alt fra små til store løsninger inden for den digitale verden, hvor han tidligere har været ansat hos Bates Y&R og NNIT. Blandt Kjelds forcer er Flash udvikling, video-integration samt XHTML/CSS (W3C) udvikling. Natalia Quirola Christensen har siden den 18. august budt kunder og medarbejdere velkommen med et smil som 1508s nye receptionist. Natalia er 28 år og fra Ecuador, men har siden 2007 haft base i Danmark. Natalia har en BA i social kommunikation og grafisk design og kommer senest fra en stilling som projektassistent hos Krogh&Co.

Job hos 1508

Job hos 1508  Vi er altid på udkig efter nye talenter, som vil være med til at gøre en forskel hos 1508. Om du tænder på IA, typografi eller javascript, er der altid højt til loftet og kort vej til en sød kollega. Vi kan byde på både faglig udvikling og et job med kollegaer, der er nogle af Danmarks dygtigste indenfor deres fag.

Lige nu søger vi en Sitecore udvikler  til support og videre udvikling af nogle af Danmarks største og mest ambitiøse webløsninger.