Line Rix
Partner og CFO, Cand.merc.
Line Rix er
partner og kundeansvarlig i 1508 med særlige kompetencer inden for
strategi, struktur og design både på og uden for nettet. Hun
arbejder specielt med identitetsopbygning og design i alle
afskygninger og har erfaring med corporate identity og digitalt
design.
Derudover er Line medstifter af Danish Design Association, hvor
hun i dag er næstformand. Hun er endvidere bestyrelsesmedlem i
Dansk Design Center samt Rådet for Teknologi og Innovation.
Line fungerer ligeledes som underviser og censor på Designskolen
Kolding samt IT-Universitetet. Endelig er hun foredragsholder i
mange sammenhænge.
Mikkel Jespersen
Partner og COO, Cand.comm.
Mikkel Jespersen er partner og salgsdirektør i 1508 med kompetencer inden for blandt andet strategisk webkommunikation og service design. Han er derudover aktiv i blandt andet Dansk Kommunikationsforening og Danish Servicedesign Network og sidder i Connie Hedegaards klimapanel.
Mikkel har tidligere holdt foredrag om strategisk webkommunikation, brugerdrevet innovation og servicedesign, ligesom han også har optrådt som ekstern oplægsholder og underviser på blandt andet Roskilde Universitetscenter, Designskolen Kolding og Arkitektskolen.
Klaus
Bundvig
Director of Strategy, Cand. Mag. Multimedier
Klaus Bundvig har gennem en årrække stået bag informationsarkitektur og konceptudvikling for en lang række større private og offentlige digitale løsninger, eksempelvis Borger.dk.
Klaus er
medstifter af netværket uxgroup.dk, et fagligt netværk for user
experience, og er foredragsholder i en lang række sammenhænge,
hvor han holder foredrag om udvikling af webstrategi og
brugerinddragelse. Klaus optræder jævnligt som gæsteforelæser på en
række videregående udannelser, herunder IT Universitetet og
Datalogi på Københavns Universitet.
Peter Solow
Head of Interface Development, Cand.mag. i
religionssociologi og informatik
Peter Solow er ansvarlig for html- og webudvikling i 1508. Han arbejder med implementering af design og programmering til frontend. Peter har blandt andet været med til at udvikle corporate websites til Finansministeriet, DAC og IT- og Telestyrelsen
Hans område er
teknisk tilgængelighed og website optimering, der spænder over alt
fra Statens standarter for websites til WAI, OIM, Yslow og bedst på
nettet optimering. Derudover har Peter holdt foredrag om
tværfagligt samarbejde fra et udviklings- og teknisk synspunkt især
med henblik på tilgængelighed og usability.
Tore Rosbo
Head of Identity Design
Tore Rosbo er fagansvarlig for identitetsdesign i 1508 og uddannet som grafisk designer på instituttet for visuel kommunikation på Danmarks designskole.
Tore er en kreativ spradebasse med hang, lyst og evner til alt kreere og fortælle om alt mellem æstetisk umiddelbar kommunikation, som illustrationer og plakater, til at løse større komplekse identitetsprogrammer med fokus på sammenhæng, kommunikation og detaljer som customized typografier.