
Designets effekt ses først ved en gennemtænkt og planlagt implementering. Derfor vægter vi implementeringen af et designprogram lige så højt, som det at udvikle et stærkt logo.
Vi samler oftest al dokumentation og alle filer i en online designguide, som gør det muligt for alle at få tilgang til designet. På denne måde er det enkelt at udvide og præsentere designet på en hurtig og økonomisk fornuftig måde.
Derudover sikrer vi altid, at kunden får overleveret alle redskaber og filer, så de fungerer i den daglige praksis og understøtter de daglige arbejdsopgaver. Kun på den måde bliver designprogrammet en intern succes.